Vil du lære at synge ordløs improvisationssang, også kaldet scat? Martin Roy Wade, der regnes for en af sin generations dygtigste scatsangere, underviser i teknikker med vokal- og konsonantkombinationer, og I arbejder med imitation, rytme, melodik og harmonik over kendte melodier og sange. Holdet er åbent for sangere på alle niveauer.
Der er også et hold for instrumentalister og sangere, der vil lære at bygge en god solo over en sang eller melodi. Her arbejder I med form, melodispil, skalaer og harmonik, med afsæt i den afrikanske musiktradition og Louis Armstrong. Martin Roy Wade er uddannet af blandt andre Richard Boone og Rosa Passos.


















































