Har du lyst til at få mere ud af din sangstemme? Dette er solosang på et individuelt forløb, og det passer både til nybegyndere og til dig, der allerede synger en del. Nina Sveistrup Clausen tager udgangspunkt i, hvor du er, og alle med en stemme kan blive bedre med træning.
I undervisningen arbejdes der med kropslig støtte, åndedræt og teknik, med dit personlige udtryk, med at tydeliggøre teksten og med at nå ud over rampen. Også det at turde synge for andre er en del af forløbet. Repertoiret kan hentes fra højskolesangbogen, klassisk musik, rock, pop, (folke)viser og meget andet, og det tilrettelægges sammen med dig.
























































