Et sammenspilshold for musikere, der vil spille rytmisk musik og improvisation sammen med andre. Der er både plads til nybegyndere og øvede musikere, og holdet bygger på et fællesskab, hvor musikken skal swinge og være en fornøjelse at spille.
Underviser Martin Roy Wade, der er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i både rytmisk og klassisk musik med hovedfagene sang og slagtøj/trommesæt, lægger vægt på at skabe et trygt rum, hvor deltagerne tør udfordre sig selv. Orkesterets egne ønsker påvirker, hvad der arbejdes med, og der er også plads til teori og historie, hvis man bliver nysgerrig på det.


























































