Et italiensk-kursus for dig, der allerede kan en del og vil videre. Holdet bygger videre på sprogtræningen med fokus på samtale og fremlæggelse, og du kan også få øvet det skriftlige, hvis du ønsker det.
Undervejs læser I også romaner, noveller og avisartikler ud over den faste undervisningsbog, og tempoet tilpasses holdet. Efter sæsonen kan holdet deles, så dem, der vil gå hurtigere frem, og dem, der foretrækker et roligere tempo, kan fortsætte hver for sig.
Du lærer et italiensk, der rækker, når du rejser til Italien. Undervisningen opmuntrer til at tale, også selvom man ikke er perfekt, for italienerne tager godt imod det.
















































