Et kursusforløb for både nybegyndere og øvede, hvor deltagerne syr tøj individuelt tilpasset deres eget niveau. Du kan sy til dig selv, dine børn eller børnebørn, eller til andre.
Undervisningen tager udgangspunkt i mode og aktuelle tendenser og dykker ned i de detaljer, der gør tøjet smart og spændende. Der arbejdes med genbrug, forskellige materialer og deres sammensætning. Du kan tilpasse eksisterende mønstre eller bruge færdige mønstre, og du får vejledning i indlægsmaterialer, materialernes egnethed til dit design og syteknikker. Der tales også om gode indkøbssteder.






























































