En lørdag med nål, tråd og gamle klæder. Lærke Dramshøj guider dig gennem upcycling, visible mending, reparation og redesign, så du kan give tøj, du ikke længere bruger, et nyt liv.
Det handler ikke om at sy perfekt, men om at lege med farver, former og materialer og finde glæden ved at skabe noget med hænderne. Både nybegyndere og erfarne med nål og tråd er velkomne i et hyggeligt og kreativt fællesskab.
Du går hjem med unikke kreationer og ny inspiration til at se dit tøj på en anden måde.













































