Babysalmesang er et fast tilbud for de mindste: babyer op til 12 måneder sammen med mor eller far. Det er bedst for børnene fra omkring 3 måneder, men det er også velkomment at komme før.
Der er ingen hold med fast start og slut, så du kan begynde når du vil og komme alle onsdage, du ønsker, indtil du selv vil stoppe. Der anbefales mindst 8-10 gange, så barn og voksen lærer sangene og kirkerummet at kende. Der synges salmer og sange med fagter og danse, og der kræves ingen særlig sangstemme.













































































