Carsten Colberg faciliterer en jamsession i det åbne værk KETOK STUDIO på Roskilde Gasværk. Her er rummet ikke en installation, man blot betragter, men et sted, der bliver til noget af de mennesker, der bruger det.
Carsten Colberg er en lokalforankret musiker, der under aliasset Under Red Skies spiller elektronisk musik i ind- og udland, typisk med modularsynthens klangflader og tunge, pulserende trommer. Han står bag Strøm På Roskilde, som præsenterer elektronisk livemusik i byen. Denne jam handler om fri elektronisk leg med benspænd, altså at lade musikken udvikle sig uden faste rammer.








































































