Vendsyssel Historiske Museum udforsker tyskerbunkerne på Vestkysten gennem et online foredrag i Det Hemmelige Selskab for Historie. Efter Danmarks befrielse i maj 1945 skulle hverdagen normaliseres efter fem års besættelse, men især langs den jyske vestkyst blev dette kompliceret af de massive tyske forsvarsanlæg, der var bygget som del af Atlantvolden.
Museumsinspektør og ph.d. Chrestina Dahl præsenterer eksempler fra Nordjylland og tager udgangspunkt i centrale spørgsmål: Hvorfor var bunkerne så vanskelige at håndtere efter krigen? Hvordan udvikledes danskernes forhold til disse markante betonkonstruktioner over tid? Foredraget afsluttes med diskussion om arven fra 2. verdenskrig.
Det Hemmelige Selskab for Historie er en klub, hvor medlemmer mødes og debatterer historiske emner. Hvert møde består af 25 minutters online oplæg fra eksperter, der via Teams dele deres viden, efterfulgt af diskussion over kaffe og kage blandt medlemmerne.






































