Et musikalsk tilbud i Jakobskirken for nybagte forældre og deres børn i alderen 3-12 måneder. Her synges salmer, børnesange og sjove sanglege, og deltagerne får inspiration til at bruge salmeskatten og sangen i hverdagen.
Holdet arbejder med sanseopmærksomhed, især den auditive, og med musikalske stemninger og nærvær i det smukke kirkerum.


























































