Denne workshop introducerer børn til programmering og kreativ digital design gennem det gratis kodeværktøj Scratch. Med juletema i fokus lærer børnene at styre computere ved at give dem kommandoer – alt mens de skaber sjove og interaktive projekter.
I løbet af workshoppen arbejder børnene på flere opgaver. Først laver de digitale julekort med animationer, lydklip og musik, som kan deles via link til familie og venner. Derefter lærer de at programmere en digital snekugle, der kan "rystes" igen og igen. Hvis tiden tillader det, får de også en ekstra udfordring med hjem.
Under arbejdet introduceres vigtige programmeringsbegreber som beskeder, løkker og kloner. Samtidig lærer børnene om ophavsret (Copyright) og hvor de kan finde grafik og ressourcer, som de må bruge i deres projekter.
Praktisk info
- For børn, der selv kan læse
- Medbring gerne en bærbar computer – dog har arrangøren nogle computere til udlån efter aftale
- Scratch findes som download og online; instruktioner sendes ca. 1 uge før workshoppen
- Husk madpakke og drikkevarer
- Forældre er velkomne til at deltage
- Der afholdes frokostpause halvvejs igennem i et tilstødende lokale
Sted: Greve Borgerhus, Greve





