Et forberedelseskursus på tre mødegange, hvor I kan deltage sammen gennem hele graviditeten. Hver gang får du praktisk viden om den fysiologiske fødsel, blandt andet om hormoner og fødslens faser, og en mere kropslig forståelse af, hvad der sker.
Kurset er interaktivt, med plads til refleksion, spørgsmål og fællesskab med de andre deltagere. Det er også for dig, der er nervøs eller bange for fødslen, og for solo-mødre, som er velkomne til at tage den person med, de skal have med til fødslen.
Katrine har siden 2018 støttet kvinder gennem graviditet, fødsel og efterfødselstid. Hun har selv tre børn og har været doula ved over ti fødsler, både hjemme, på klinik og på hospital.



































































