Tidligere missionær Ida Kongsbak fortæller om sine år i Tanzania, fra hendes første studieophold i 1978 og frem til i dag. Hun var udsendt for Danmission fra 1985 til 1995 og underviste voksne i kristendom, en slags teologi for lægfolk, ude i de lokale kirker.
Det var ikke kun undervisning. Hun boede to dage ad gangen hos den lokale præst og fik dermed et tæt kendskab til hverdagen for den almindelige tanzanianer og en række dybe venskaber. Hun har senere vendt tilbage til landet adskillige gange, senest i 2024, og vil fortælle om den udvikling i kirke og samfund, hun har set. Hun reflekterer også over, hvad årene i Tanzania har betydet for hendes arbejde som præst i Danmark.





































































