Når havet bliver koldere, trækker flere havørreder ind i fjordene, og fjordfiskeriet efter de blanke havørreder går i gang. Roskilde Kommune, Roskilde Og Omegns Lysfiskerklub og Fishing Zealand markerer begyndelsen med et arrangement om havørredfiskeri i Roskilde Fjord lige nu.
Uanset om du fisker med bombarda, spin eller flue, får du gode råd om agnvalg, fiskemetoder og fiskepladser samt viden om aflæsning af kysten. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Program
- Ved mødestedet serverer guider fra Fishing Zealand varm bålkaffe og giver en introduktion til fiskeriet.
- Derefter kan du omsætte teorien til praksis på kysten, mens guiderne hjælper dig hele dagen.
- Guiderne er Lars Juel Hansen, Niels Lagergaard og en af gutterne fra Team Sölv.
- Medlemmer fra Roskilde Og Omegns Lysfiskerklub er også til stede med gode tips.



















