Teater Lo Specchios teenagehold går på scenen med Momo, en historie om en lille pige, der flytter ind i et amfiteater i en søvnig by, hvor tiden går sin vante gang. Momo er god til at lytte, og hun får hurtigt mange venner.
Da nogle fremmede dukker op og sprer travlhed og stress blandt byens folk, står Momo over for en opgave, der kan være for stor for hende alene. Stykket handler om, hvem der kan redde byen, og om hjælpen man får fra andre.






























































