Her lærer du den krævende kunst at temperere ægte chokolade, så den bliver blank og får et hårdt knæk. Kurset giver dig en grundig indføring i chokoladens verden, og du laver dine egne fyldte chokolader.
Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og få feedback, og du får rig lejlighed til at smage på dine egne kreationer. Du arbejder med mørk, fløde- og hvid chokolade og fremstiller ganache, med eller uden alkohol. Du tager selv det, du har støbt, med hjem.













































