Fredagssalonen er et åbent fællesskab for alle, der har lyst til at strikke, drikke kaffe eller te og møde andre med samme interesse. Det er ligegyldigt, hvor garvet du er i strikning, for der er erfarne strikkere, der gerne hjælper dig i gang.
Gruppen strikker dåbsservietter til børnene i de tre kirker og strik til hjemløse i Roskilde, så du kan bidrage til noget konkret, mens du hygger dig med andre.














































