Et åbent læsefællesskab for alle, der har lyst til at dele deres umiddelbare læseoplevelser med andre. Bibliotekaren guider deltagerne gennem tekster om kærlighed, venskab og natur, læser højt og holder pauser undervejs, hvor der tales om det, der er blevet hørt.
Anja er læseguide og tager deltagerne med på en rejse gennem venskabets veje og afveje. Joachim, der er bibliotekar og læseguide, guider gennem sanselige og inspirerende tekster om naturen.
Du behøver ikke forberede dig eller vide noget om litteratur. Du kommer bare, som du er, og deler kun din oplevelse, hvis du har lyst.

































































