I Jakobskirken i Roskilde inviteres du til en stille aften, hvor langsomme bevægelser og en kort bøn hjælper dig med at falde til ro og blive nærværende med dig selv og med det, der sker omkring dig.
Praksissen er bygget op omkring en kort bøn kombineret med enkle bevægelser, der åbner sanserne. Bønnen henter inspiration fra årstiden, både i naturen og i kirkeårets fortællinger om Jesu liv. Aftenen er en del af "Ro til nærvær", et nyt fællesskab i Jakobskirken, der udforsker praksisser til ro, nærvær og fordybelse i kirkens rum.
Bagefter er der en kop te og en kort snak om oplevelserne. Alle er velkomne, uanset tro eller ej.









































































