Hver tirsdag kan unge få en åben introduktion til Kulturpas hos INSP! i Roskilde. Her får du overblik over, hvad ordningen er, og hjælp til at oprette dit kulturpas.
Kulturpas er et landsdækkende forsøg, der skal gøre det lettere for unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og job, at finde vej til fællesskaber og oplevelser. Det er et digitalt betalingskort med 1.000 kr. om året, som kan bruges til blandt andet sport, kreative workshops, koncerter og foreningskontingenter.
Eventet er gratis og foregår i en vejledende form, hvor Theresa fra INSP! står til rådighed for spørgsmål.










































































