Roskilde Rugby inviterer til træning for herrer i senior-alderen, hvor man kan prøve rugby af. Træningen er alsidig og består både af teknik og taktik, øvelser i forskellige spilsituationer og intens fysisk træning med fokus på kondition, sprint og styrke.
Der er plads til alle, uanset erfaring og niveau, og du behøver ikke noget særligt udstyr. Det eneste, du skal medbringe, er tøj og sko, som du kan bevæge dig frit i.

































































