Syning øvede 1 m er et fortsætterkursus for dig, der allerede kan sy og gerne vil videre. Underviser er Annette Berg Enemark.
Kurset henvender sig til dig, der vil sy tøj til dig selv, til hverdag eller fest, eller til dine børn og børnebørn. Har du syet i længere tid, kan du fordybe dig i indlægningsmaterialer og presse- og syteknikker fra skræddersyning, som kan bruges i konfektionssyning og give et markant bedre resultat. Vil du hellere lære at lave dine egne grundmønstre til bukser, bluser, nederdele, kjoler og jakker, så du altid har et mønster, der sidder perfekt, kan du bruge kursustiden på det.




























































