Et roligt yogahold, hvor tempoet sænkes, og du får tid til at trække vejret og være til stede i nuet. Der arbejdes med klassiske yogastillinger, som styrker kroppen, øger smidigheden og skaber balance.
Undervisningen blander rolige sekvenser med dybe, afspændende stræk inspireret af Yin Yoga, så du både kan opbygge styrke og løsne spændinger. Hver øvelse kan tilpasses, så du kan gå i dit eget tempo, uanset om du er ny til yoga eller har dyrket det længe.

























































