Kurset er for dig, der har gået til fransk i en sæson eller to, eller har lært sproget tidligere og gerne vil genopfriske det. Målet er at kunne præsentere dig selv og fortælle om dine interesser og dagligdags aktiviteter på et enkelt fransk.
Undervisningen arbejder med at udvide ordforrådet, finpudse udtalen og styrke grammatikken lidt ad gangen. Der bruges en lærebog på A1-niveau, suppleret med tekster og videoer om forskellige egne af Frankrig og om fransk kultur. Underviser er Kim Rongsted.




























































