Kurset henvender sig til både erfarne og nye haveejere, og giver en grundlæggende viden om havedesign samt mod til selv at gå i gang med haven. Undervisningen veksler mellem tegning af din egen have og oplæg, ekskursioner og vejledning.
Oplæggene kan blandt andet handle om, hvordan belægninger og planter skaber rumlighed i haven, hvordan man sammensætter beplantning, der er smuk og ikke kræver meget vedligehold, og hvordan man arbejder med naturen og understøtter biodiversiteten. Målet er at omsætte dine havedrømme til konkrete løsninger ved at skitsere dig frem til gode idéer for netop din have.




























































