Hvorfor blomstrer julerosen midt i vintersneen? Svaret får du i denne fortælling, hvor storyteller Ellen Dahl Bang genfortæller Selma Lagerlöfs juleklassiker om røveren i Gøngeskoven, de fromme munke, de nærige præster og julemiraklet, der hvert år sker i den dybe skov lige uden for røverhulen.
Harpenist Trine Opsahl følger fortællingen og stemningerne med sin keltiske harpe, og resultatet er en stemningsfuld juleoplevelse for hele familien, hvad enten man er otte eller otteogtyve år gammel.













































