Her får du en sjov og effektiv træningsform, der blander dans og fitness. Timen bygger på latinamerikansk og international musik, og du træner ben, balder, mave og arme, mens du danser.
Holdet er præget af intensitet og energi. Instruktøren guider dig gennem koreografien til hver sang, så du kan øge din styrke og kropsbevidsthed, mens pulsen kommer op og kroppen forbrænder en masse kalorier.
Underviser er Bilyana Koleva, som også har et kommende hold for børn i Viby.







































































