Dansk Folkepartis beslutning om at holde pressen ude fra dele af partiets årsmøde møder nu også kritik fra en tidligere tung profil i partiet. Martin Henriksen, der i mange år var et af DF’s mest synlige ansigter, kalder beslutningen både voldsom og problematisk.
Kritikken handler om, at medierne ikke får adgang til den del af årsmødet i Roskilde lørdag formiddag, hvor medlemmerne blandt andet skal høre om regnskab og budget, og hvor der er fri debat fra talerstolen. Netop den del af programmet plejer normalt at være åben for pressen – også hos andre partier.
Dermed vokser presset på DF-ledelsen, efter at beslutningen allerede har udløst kritik fra flere sider. Sagen rammer et følsomt punkt i dansk politik, fordi partiernes årsmøder traditionelt også fungerer som en offentlig scene, hvor både medlemmer, ledelse og medier følger med i, hvad der rører sig internt.
Henriksen: Et tegn på et andet parti
Martin Henriksen forlod Dansk Folkeparti i 2022, efter at han tabte formandsopgøret til Morten Messerschmidt. Siden har han stået uden for partiet, men hans vurdering af den aktuelle beslutning er klar.
Til B.T. siger han: “Grundlæggende må Dansk Folkeparti selv om, hvad de gør. Men jeg ser det som et udtryk for, at DF i højere grad er blevet et parti, der handler om underholdning frem for indhold. Derfor forsøger de nu at undertrykke alt, der kan forstyrre det billede.”
Han peger især på, at den frie medlemsdebat mister noget af sin karakter, når offentligheden ikke længere kan følge med. Ifølge Henriksen er der forskel på, at en partiledelse forsøger at styre et møde, og så på helt at lukke pressen ude fra den del, hvor medlemmerne kan tage ordet.
Han siger også til mediet: “Det er voldsomt og problematisk, at man lukker ned for medlemmer, der gerne vil på talerstolen, blive hørt og bruge den platform. Det er selvfølgelig naturligt for ledelser i partier at forsøge at mingelere lidt, men der er forskel på dét og så på at lukke helt ned.”
DF afviser kritik af mørklægning
Dansk Folkeparti afviser, at der er tale om at lukke ned for debatten. Partiets politiske ordfører Peter Kofod siger til B.T., at formålet er at holde de organisatoriske drøftelser blandt de personer, som de vedrører direkte.
Partiets linje er, at medlemmerne fortsat kan diskutere både politik og organisation, men i et forum uden pressens tilstedeværelse. Set fra DF’s side er det altså ikke et angreb på debatten, men en afgrænsning af, hvem der skal overvære den.
Det ændrer dog ikke ved, at beslutningen skiller sig ud. Når pressen ikke kan overvære den frie debat, mister offentligheden samtidig indblik i, hvilke spørgsmål medlemmerne rejser, og hvordan ledelsen håndterer eventuel intern kritik. Det er netop dét punkt, kritikerne hæfter sig ved.
- Pressen nægtes adgang til mødedelen fra klokken 10 til 12.
- Den lukkede del omfatter regnskab, budget og fri medlemsdebat.
- DF mener, at organisatoriske forhold bør drøftes internt.
Kritik, tavshed og politisk strategi
Sagen har også fået en anden markant DF-veteran ind i billedet. Pia Kjærsgaard ønsker ifølge B.T. ikke at kommentere beslutningen. Den tavshed er i sig selv bemærkelsesværdig, fordi hun historisk har været tæt knyttet til partiets måde at præsentere sig udadtil på.
Martin Henriksen bliver i interviewet også konfronteret med, om hans kritik kan skyldes bitterhed efter nederlaget til Messerschmidt i 2022. Det afviser han ikke direkte som en mulig tolkning hos andre, men han siger, at den slags må folk selv mene, hvis de vil.
Samtidig lyder der en mere taktisk vurdering fra politisk analytiker Henrik Qvortrup, som i B.T.s politiske podcast peger på, at DF med beslutningen kan forsøge at undgå pinlige optrin fra medlemmer på scenen. Den vurdering ændrer dog ikke ved, at sagen allerede har sat gang i en bredere debat om åbenhed, intern kontrol og hvor meget offentligheden skal kunne se, når et politisk parti samler sine medlemmer.
For Dansk Folkeparti kommer diskussionen på et tidspunkt, hvor partiet fortsat arbejder på at styrke sin position i dansk politik. Derfor kan spørgsmålet om åbenhed vise sig at få større betydning end blot to lukkede timer på et årsmøde.
