Kom i julestemning, når kirken fyldes med sang. Arrangementet er en gammel tradition i Himmelev Kirke, hvor man synger julesalmer, som man ellers sjældent får lov til at synge i kirkerne op mod jul.
Inger Svendsen sidder ved orglet og har valgt nogle af de lidt mere ukendte salmer. Hun fortæller også om dem undervejs. Lise Lykke spiller fløjte, og Voksenkoret medvirker. Undervejs bliver juleevangeliet læst op.
























































