Dansk Folkeparti vil have regeringen til at følge op, efter at statsminister Mette Frederiksen onsdag blandede sig i debatten om, hvorvidt offentligheden bør kende mistænkte gerningsmænds etnicitet.
På et pressemøde i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde blev statsministeren spurgt direkte, om det er relevant, at offentligheden kender til gerningsmænds etnicitet. Hertil svarede hun kort: »Ja, det synes jeg,«.
Udmeldingen får nu Dansk Folkeparti til at kræve politisk handling. Partiet vil have ændret Rigspolitiets retningslinjer, så politiet i højere grad kan oplyse om etnicitet i sin kommunikation med offentligheden.
DF vil have reglerne lempet
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn siger, at partiet tidligere har fremsat et beslutningsforslag om at lempe retningslinjerne, og at sagen nu kan blive rejst igen.
Han mener, at borgerne skal have et mere præcist billede af, hvem der begår kriminalitet, og at politiets signalementer derfor bør være mere detaljerede. Ifølge ham handler det også om tillid til myndighederne og retssystemet.
Partiet fastholder samtidig, at en eventuel ændring skal gælde bredt. Da Mikkel Bjørn blev spurgt, om det også skal gælde etniske danskere, lød svaret, at retningslinjerne skal gælde for alle, så offentligheden får et nuanceret billede af kriminaliteten.
Sagen fik ny fart efter drab i Roskilde
Debatten har fået ny aktualitet efter knivdrabet i Roskilde for knap to uger siden. Her blev en 16-årig dreng dræbt i forbindelse med en puttefest. Ifølge de oplysninger, der kom frem efter grundlovsforhøret, havde både offeret og den sigtede anden etnisk herkomst end dansk.
Nogle medier valgte at omtale etniciteten, mens andre undlod. Det har igen sat fokus på, hvilke oplysninger medier og myndigheder bør bringe i sager, hvor personer endnu ikke er dømt.
Politiet oplyser som udgangspunkt ikke etnicitet i sine efterlysninger eller øvrige meddelelser til offentligheden. Det skyldes interne retningslinjer fra Rigspolitiet, som flere politikredse tidligere har henvist til.
Juridisk og politisk strid om oplysninger
Spørgsmålet er blevet diskuteret tidligere, blandt andet efter en række sager om voldelige overfald, vanvidskørsel og angreb på studentervogne. Her har diskussionen gået på, om politiet lovligt kan beskrive en mistænkt som værende af anden etnisk herkomst uden at komme i konflikt med databeskyttelsesreglerne.
Ifølge den gengivne baggrund i sagen har eksperter vurderet, at politiet som udgangspunkt godt kan bruge den type beskrivelse uden at overtræde GDPR-reglerne. Alligevel har flere politikredse afvist at oplyse etnicitet med henvisning til Rigspolitiets praksis.
Mette Frederiksen begrundede på pressemødet sin holdning med, at spørgsmålet er en del af en bredere debat om kriminalitet i Danmark. Hun sagde blandt andet: »Vi har ikke nogen berøringsangst. Der er en kraftig overrepræsentation af unge mænd med rødder i Mellemøsten og nogle steder i Afrika, som begår alt for meget kriminalitet i Europa og Danmark,«.
Dermed er sagen rykket fra en mediedebat til et mere direkte politisk spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil ændre den praksis, som politiet arbejder efter i dag. Indtil videre har regeringen ikke fremlagt et konkret forslag, men statsministerens udmelding har åbnet for, at diskussionen kan fortsætte på Christiansborg i den kommende tid.
