Nye tal fra Justitsministeriets opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere viser en forskydning i den mest alvorlige personfarlige kriminalitet. I den seneste femårsperiode fylder ikke-vestlige efterkommere mere blandt de dømte for drab og drabsforsøg end ikke-vestlige indvandrere.
Udviklingen bygger på en opgørelse af domme i perioderne 2016-2020 og 2021-2025. I den første periode var fordelingen mellem ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere helt lige, mens efterkommerne i den næste periode udgør den største andel.
Det gør tallene interessante i integrationsdebatten, fordi de peger på, at det ikke alene er nytilkomne grupper, der fylder i statistikken over de groveste forbrydelser. Også personer født og opvokset i Danmark indgår i stigende grad blandt de dømte i disse sager.
Sådan har tallene udviklet sig
Ifølge opgørelsen fik personer med ikke-vestlig baggrund i alt 102 domme for drab eller drabsforsøg i perioden 2016-2020. Heraf faldt 51 domme over ikke-vestlige indvandrere og 51 over ikke-vestlige efterkommere.
I perioden 2021-2025 steg det samlede antal til 111 domme for drab eller drabsforsøg blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I denne periode var seks ud af ti domme knyttet til efterkommere, mens fire ud af ti vedrørte indvandrere.
Tallene føjer sig til et bredere billede, hvor ikke-vestlige grupper fortsat er overrepræsenteret i statistikker over grov vold og drab. Ifølge de oplysninger, der refereres fra opgørelsen, var næsten hvert andet drab eller drabsforsøg i 2025 begået af en person med baggrund i et ikke-vestligt land. For grov vold lød andelen på omtrent hver tredje sag.
Forsker: Anden generation giver særlige udfordringer
Forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden vurderer, at udviklingen passer med et mønster, forskningen også har set andre steder. Han siger: “Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke har haft den effekt, som vi håbede på,”.
Han peger samtidig på, at forskere ikke har én enkel forklaring. Ifølge ham kan både opvækstvilkår, kulturelle forhold og en oplevelse af afstand til samfundet spille ind. I forskningen beskrives det nogle gange som en opposition til det omgivende samfund eller en svagere tilknytning til fællesskabet.
Samtidig understreger han, at kriminaliteten blandt efterkommere over tid også er faldet. Men faldet er ikke sket hurtigere end blandt etniske danskere og personer med vestlig baggrund. Derfor består forskellen i overrepræsentation, selv om niveauet på nogle områder er gået ned.
En sag fra Roskilde satte fokus på udviklingen
Debatten om ungdomskriminalitet og alvorlig vold har fået ny aktualitet efter en sag fra Roskilde i august 2026. Her blev en 16-årig dreng i et grundlovsforhør sigtet i en sag, hvor politiet mistænker ham for at have stukket en jævnaldrende flere gange med kniv ved Folkeparken.
Sagen er endnu ikke endeligt afgjort, og den 16-årige er derfor kun mistænkt og ikke dømt. Men den blev hurtigt et symbol på den uro, som alvorlige voldssager blandt unge kan skabe lokalt. Ved retsmødet mødte en større gruppe unge op, og politiet måtte ifølge de foreliggende oplysninger gribe ind for at undgå yderligere eskalering.
De nye tal siger ikke noget om enkeltpersoners skyld i konkrete sager, men de giver et samlet billede af, hvem der dømmes i de mest alvorlige voldssager. Det er netop derfor, opgørelserne vækker politisk og forskningsmæssig interesse: De handler ikke kun om kriminalitet, men også om integration, social arv og forholdet mellem generationer.
- 2016-2020: 102 domme for drab eller drabsforsøg blandt personer med ikke-vestlig baggrund
- Fordeling i 2016-2020: 51 domme til ikke-vestlige indvandrere og 51 til ikke-vestlige efterkommere
- 2021-2025: 111 domme i samme kategori
- Fordeling i 2021-2025: Seks ud af ti domme knyttet til efterkommere
Opgørelsen stammer fra Justitsministeriets materiale om dømte indvandrere og efterkommere. Tallene kan bruges til at belyse udviklingen, men de forklarer ikke i sig selv, hvorfor forskydningen er sket. Det spørgsmål vil fortsat være centralt i både forskning og politik.
