En strid om kystbeskyttelse ved Roskilde Fjord er nu endt i en direkte konflikt mellem 11 grundejere og Roskilde Kommune. Grundejerne nægter at fjerne et kystsikringsanlæg, som kommunen vurderer er opført uden den nødvendige tilladelse.
Sagen handler om et anlæg, som ifølge grundejerne har kostet mere end to millioner kroner at etablere. De mener, at det er nødvendigt for at beskytte deres boliger mod oversvømmelser og erosion, blandt andet efter stormen Bodil. Men Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune har besluttet, at anlægget skal fjernes, og grundejerne er samtidig blevet politianmeldt.
Det betyder, at sagen kan få betydning både for de berørte beboere langs fjorden og for andre grundejere i kommunen, der følger reglerne for kystbeskyttelse tæt. Kommunens linje er, at der skal gælde ens regler i området, og at anlæg ikke bare kan lovliggøres, hvis de først er bygget.
Grundejerne vil anke kommunens beslutning
Jørgen Bødker, der er formand for Kystsikringslaget bag seks af boligerne, siger, at grundejerne ikke mener, kommunen har taget deres situation alvorligt nok.
“Jeg er ærgerlig over, at kommunen neglierer vores ejendomme. Der er tydelig erosion her efter blandt andet stormen Bodil,” siger Jørgen Bødker.
Ifølge ham er anlægget opført i den tro, at det ville kunne godkendes efterfølgende. Grundejerne peger på, at de gennem flere år har haft dialog med kommunen om kystbeskyttelse. Derfor vil de nu klage over afgørelsen i håb om at få anlægget lovliggjort på bagkant.
Grundejerne er også uenige i kommunens vurdering af, at der ikke skulle være et reelt behov for beskyttelsen. De mener tværtimod, at risikoen for oversvømmelser og fortsat erosion gør anlægget nødvendigt.
Kommunen: Anlægget ligger for tæt på vandet
Fra kommunens side lyder det, at sagen ikke kun handler om de enkelte boliger, men også om adgangsforholdene langs kysten. Roskilde Kommune ønsker fri passage ved fjorden og mener, at anlægget er placeret for tæt på vandet.
Jeppe Trolle, der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune for Radikale Venstre, siger, at grundejerne tidligere har fået besked om, hvor langt tilbage anlægget burde ligge.
“De har lavet et projekt, sendt det ind til kommunen og fået at vide ‘at det kan I ikke,’ og så har de alligevel bygget. Sådan fungerer det ikke,” siger Jeppe Trolle.
Ifølge kommunen vil et anlæg, der ligger for langt ude mod vandet, gøre det sværere for folk at passere langs stranden i perioder af året. Det er et centralt hensyn i sagen, og det er også en del af forklaringen på, at kommunen ikke bare vil acceptere anlægget, som det står nu.
Et år til at fjerne anlægget – men sagen kan trække ud
De 11 grundejere har fået et år til at fjerne kystsikringsanlægget. Men fordi de vil klage over afgørelsen, kan processen blive længere. Dermed er det endnu uvist, hvornår sagen får sin endelige afslutning.
Sagen føjer sig til en række opsigtsvækkende konflikter om kystbeskyttelse i Danmark, hvor hensynet til private boliger støder sammen med regler om natur, adgang og myndighedsgodkendelser. I Roskilde-sagen er frontlinjerne trukket skarpt op: Grundejerne siger, at de beskytter deres hjem, mens kommunen fastholder, at reglerne gælder for alle.
For borgere langs Roskilde Fjord er sagen især interessant, fordi den kan sige noget om, hvor langt man kan gå i arbejdet med at sikre sin ejendom mod vand og erosion, før kommunen griber ind. Indtil videre står kommunens afgørelse fast, men klagen fra grundejerne kan betyde, at sagen fortsætter endnu et stykke tid.
