Viby Jazzdays rundes af for i år med denne sidste koncert, som finder sted indendørs. Det bliver en formiddag fyldt med jazz, hvor publikum kan glæde sig til velkendte melodier og en stemning, der lægger op til fællessang og god musikalsk hygge.
Jazzbanden er et orkester, der allerede i 1970erne opnåede stor succes på Dun Kirk jazzfestival i Frankrig. Efterfølgende udgav de en LP, som blev solgt i 25.000 eksemplarer fordelt på LP og kasettebånd. I dag er kun 2 tilbage af det oprindelige Jazzbanden. Lasse Rømer er en erfaren sanger og trompetist, som underholder publikum med numre af Frank Sinatra, Nat King Cole, Tony Bennet og Louis Armstrong, blandt andet The formula of love, som Louis fremførte sammen med Ninna & Frederik i en dansk film. Louis Armstrong var en af jazzhistoriens mest markante skikkelser og blev kendt verden over for sin karakteristiske stemme og sit trompetspil.
Besætningen består af Lasse Rømer sang/trompet, Jørgen Vestergaard sax, Ole Matthiesen piano, Marc Davis kontrabas og Mogens Kann Fjeldsøe trommer. Koncerten er gratis og foregår i Peder Syv salen i Cosmos, Søndergade 11, 4130 Viby Sjælland. Der kan købes velskænket fadøl og andre drikke i baren, og arrangementet er arrangeret af KulturCosmos. Fri entré.





