Oplev Roskilde Fjords historie og natur på en guidet sejltur med nationalarkivets museumsbåd Skarven. Turen går til Eskilsø, fjordens største og eneste beboede ø, som ligger mellem Jyllinge og Østskov og er kendt som fuglenes ø.
Undervejs fortæller guiden om det gamle Jyllinge og turen passerer det snævre løb mellem Jyllinge og Lilleø via Skovrenden – en strækning på cirka 30-40 minutter. På Eskilsø går I i land og får fortalt om øens fascinerende historie, blandt andet om munkene ved ruinen af klosterkirken fra 1100-tallet. Her er der glimrende mulighed for at observere havørne og mange andre fuglearter, der bruger øen som yngleplads og rasteområde. I løbet af hele sejlturen kan I også få øje på marsvin og sæler i sommerhalvåret.
Efter ankomsten afvikles en cirka 3 kilometer lang gåtur på øen med frokostpause ved bord-bænkesæt. Medbring selv madpakke. Den samlede tur varer cirka 4-4½ time.
Praktisk information
- Afgang: Jyllinge Lystbådehavn, Strandpromenaden 8, 4040 Jyllinge (Skarven ligger i nordlige havnebassin)
- Tidspunkt: kl. 10.30-14.30
- Varighed: cirka 4-4½ time
- Max passagerer: 12 personer – alle børn skal medtages af en voksen
- Pris: 400 kr. voksen, 200 kr. barn (under 15 år) plus besøgsafgift til Eskilsø (120 kr. voksen, 90 kr. barn) betales via MobilePay ved ankomst
- Parkering: Tilgængelig på havnen
- Medbring: Madpakke, drikke og eventuelt kikkert
- Bemærk: Skarven har udfordrende påstigning for gangbesværede. Turen kan blive aflyst ved stærk blæst. Hunde må ikke medbringes. Redningsveste og hjertestarter er om bord.





