Foredrag og workshop med Furiedesign/Bettina Sørensen under titlen ”Sæt dit Garnlager i Spil” henvender sig til alle, der elsker garn og gerne vil få mere ud af det, de allerede har liggende. Her er fokus på at skabe overblik, få styr på materialerne og gøre det lettere at omsætte garnlageret til nye, skønne strikkeprojekter.
På workshoppen leder Bettina fra Furie Design deltagerne gennem arbejdet. Hun har både erfaring som garnnørd og som produktionsingeniør med mange års industriel tekstilerfaring, hvilket danner rammen om de fire timer, hvor der arbejdes med overblik og organisering, garnmålinger, nyttige begreber og praktiske værktøjer. Målet er at gøre garnlageret mere tilgængeligt, så det bliver nemmere at finde det rette garn til det næste projekt, og samtidig opleve, at lageret kan være en kilde til både glæde og gavn for opbevaringsplads, pengepung, miljø og kreativitet.
Som en del af oplevelsen får deltagerne en materialepose til brug på workshoppen samt ”Furiens Cheat Sheets” – et 20-siders kompendium i farver, der skal støtte arbejdet med garnlageret og give mere sikkerhed i processen. Workshoppen er relevant for både nye og erfarne strikkere, uanset om man har 2 eller 15+ kg garn, og formålet er at hjælpe deltagerne med at bruge deres garn i de projekter, de selv får lyst til.
Til dagen skal man medbringe 3-5 restnøgler, gerne i forskellige tykkelser og typer og helst uden banderole, samt målebånd, skriveredskab, saks og en lommeregner, for eksempel på mobiltelefonen. Foredrag/Workshop incl. kaffe/te og kage. Der vil være mulighed for at købe vin, øl og vand. Tilmeldingen inden 20.08 2026 og er bindende. Ved evt. spørgsmål kontakt til Strik@faellesskabtollose.dk. Kulturhuset NO1, Tølløse danner rammen om arrangementet.





