Kulturkalender

ROCKGIGANTER X MIKROBRYG: OZZY OSBOURNE

ROCKGIGANTER X MIKROBRYG: OZZY OSBOURNE
Foredrag
08OKT.
OKT.08
torsdag 8. oktober 2026
Kl. 19.00 – 21.00
Rockmuseet, Roskilde
145 kr
Køb billet

Hvad var det, der gjorde en arbejderdreng fra Birmingham til et af de helt store navne i rockhistorien? Det spørgsmål er udgangspunktet, når musikjournalist Steffen Jungersen fortæller om Ozzy Osbourne – manden, der var med til at forme heavy metal og satte et varigt præg på rockmusikken.

Foredraget er en del af ROCKMUSEET GOES DARK, som i hele oktober inviterer indenfor til en række nedslag i rockens mørkere og mere oprørske sider. Her sættes fokus på kunstnere, myter og musikalske strømninger, der udfordrede normer og lod støj, kaos, punk og heavy blive en del af udtrykket. Publikum får både fortællinger, anekdoter og musik, og aftenen begynder med en øl fra Musicon Mikrobryggeri.

Ozzy Osbourne er kendt som Black Sabbath-frontmanden, der var med til at definere lyden af heavy metal. Gennem mere end 50 år har han markeret sig med ikoniske sange, en kompromisløs attitude og en karriere, der har rummet både store triumfer, skandaler og mytedannelse. Hans musik har fortsat betydning for nye generationer af kunstnere.

Steffen Jungersen er en af Danmarks mest erfarne rockjournalister og har i næsten 40 år interviewet nogle af verdens største rocknavne. Med humor, indsigt og begejstring formidler han historierne bag både musikken og personerne, og han trækker på sine mange møder med Ozzy Osbourne for at tegne et nuanceret portræt af kunstneren.

ROCKGIGANTER X MIKROBRYG er Rockmuseets foredragsrække om musikkens største navne. Billetten inkluderer entré til museets udstillinger fra kl. 17.30, og der følger en gratis øl fra Musicon Mikrobryggeri med. Rockmuseets café holder åbent hele aftenen med salg af drikkevarer og snacks.

Hvis du er kørestolsbruger og/eller skal have en ledsager med, kan du kontakte arrangøren på forhånd, så der kan tages højde for dine behov. Ledsagere med ledsagerkort deltager gratis.

Dette sker også nær dig

Foredrag & Debat, Kurser & Workshops, Fællesskab & Netværk, Ture & Oplevelser