Haven kan være langt mere end et grønt frirum, og i dette foredrag sættes der fokus på, hvordan naturen kan spille en aktiv rolle for vores mentale sundhed. Publikum møder psykiater og bestsellerforfatter Sue Stuart-Smith, der kommer til Danmark med sin forskning, sin kliniske erfaring og sin internationale succes The Well-Gardened Mind.
Sue Stuart-Smith er en af de mest markante internationale stemmer, når det gælder forbindelsen mellem menneskets psyke og naturens betydning for trivsel. Hun er uddannet psykiater og psykoterapeut og har i mange år arbejdet klinisk med menneskers livskriser og mentale velbefindende, samtidig med at hun har undersøgt naturens plads i helingsprocesser. I The Well-Gardened Mind samler hun perspektiver fra psykologi, neurovidenskab og historie og kobler dem med erfaringer fra både terapirum og have.
Hun viser blandt andet, hvordan arbejde med jord og planter kan være med til at mindske stress, styrke den mentale modstandskraft og skabe mere sammenhæng i livet. Når Sue Stuart-Smith gæster Danmark, er det derfor ikke kun et foredrag, men også en mulighed for at møde en faglig stemme, der forbinder videnskab med det menneskelige og konkrete. Du får desuden inspiration til, hvordan naturen kan bruges mere bevidst som kilde til ro, styrke og livskvalitet.
HUSK medlemspris - find rabatkode i "Mit haveliv". Foredraget foregår på engelsk og finder sted i Nordisk Film Biografer Taastrup, Høje Taastrup.





