På dette intensive drejekursus for begyndere får du en grundig introduktion til at dreje keramik. Holdet har højst 4 deltagere, så du får din egen drejeskive og tæt vejledning under hele forløbet. Du arbejder dig gennem hele processen og kan tage 2-4 færdige produkter med hjem, som enten kan glaseres i én valgfri farve eller males med keramikmaling.
Workshoppen foregår over 2 sammenhængende dage: Dag 1 varer 3 timer, og Dag 2 varer 2 timer. Der findes forløb torsdag-fredag, fredag-lørdag og lørdag-søndag, og de præcise tidsrum fremgår under den enkelte dato. Første dag drejer du, mens anden dag bruges til afdrejning og færdiggørelse, så emnerne er klar til brænding.
- Fra 15 år
- Fri mængde Ler
- 1 glasur eller keramikmaling
- 2 brændinger
- Plads i ovnen til max 20**20* 10* cm (svarer til ca 4 kopper)
- Instruktion og vejledning tilpasset dit niveau og behov
- Adgang til al værkstøj og materialer i værkstedet
Efter workshoppen kan du leje værkstedets drejeskiver i hele åbningstiden og fortsætte med at øve dig, når det passer dig. Kurset foregår hos Makit Workshops & Værkstedscafé i Stenløse.





