På denne workshop lærer du at lave dit eget unikke julepynt i stentøjsler. Du kan blandt andet lave forskellige ophæng, juletræer, engle og nisser, og fantasien sætter stort set ingen grænser.
Workshoppen er for både nybegyndere og dem, der allerede har erfaring med keramik. Første gang fremstiller deltagerne deres julepynt, og anden gang glaseres den. Hvornår den færdige pynt kan hentes, aftales på holdet. Underviser er Helle Olsen.










































































