Dette fyraftensarrangement på Roskilde Bibliotek tager fat på censur, bandlyste bøger og grænserne for ytringsfrihed. Samtalen kredser om, hvorfor bestemte værker og forfattere gennem tiden har vakt så stærke reaktioner, at de er blevet forbudt eller forsøgt fjernet.
Lokalboghandler Daniel Fejerskov og bibliotekar Jan M. Johansen går i dybden med emnet med afsæt i Dansk PEN's kampagne #ForbudteBøger, som løber over hele oktober. Publikum kan se frem til både perspektiver på den historiske udvikling og aktuelle eksempler, herunder at næsten 6.000 bøger nu er forbudt i skolerne i Florida i USA. Arrangementet lægger op til både refleksion og ny læseinspiration.
Om kampagnen
Dansk PEN og en række biblioteker og andre aktører sætter i oktober fokus på det stigende pres mod ytringsfriheden. Kampagnen #ForbudteBøger skaber debat om censur og forbudte bøger gennem udstillinger, oplæsninger og foredrag og belyser, hvor, hvornår og hvorfor mange bøger er eller har været forbudte.
Praktisk info
- Sted: Roskilde Bibliotek
- Gratis billetter
- Dårligt hørende er velkomne til at tage egne hørehjælpemidler med til arrangementerne





