Kulturkalender

Et CV over Danmark

Et CV over Danmark
Kabaret
22SEP.
SEP.22
tirsdag 22. september 2026
Kl. 19.30
Gimle
260 kr
Køb billet

Cabaretten folder C.V. Jørgensens musikalske og særegne univers ud med både humor, sang og musik. Gennem forestillingen tegnes et billede af Danmark over de seneste 50 år, hvor velfærdssamfundets udvikling og dets faldgruber er i centrum.

Bag projektet står nogle af kræfterne bag de seneste 15 års succesfulde retrospektive cabaretter med kendte danske populær-kunstnere, blandt andet Måske Ku Vi-en Sebastian-cabaret, Livet Er En Morgengave-en Halfdan Rasmussen-cabaret, I Al Slags Vejr-en Benny Andersen-mosaik og senest Vilde Kaniner & Underlige Fisk-en Peter A.G.-mosaik. De har nu fået tilladelse fra C.V. Jørgensen til at skabe en cabaret over rock-poetens forunderlige univers. C.V. Jørgensen er en dansk sangskriver og musiker, kendt for sine skarpe tekster og sin markante placering i dansk rock.

Publikum føres med fra Hotel Halleluja til Bellevue og møder undervejs Verden Fra Mit Vindue sammen med figurer og sange som Entertaineren, Abonnenten, Johnny & Djiim, Elisabeth, Altmuligmanden og Morgendagens Stjerner. Forestillingen bevæger sig gennem både På Gyngende Grund, Det Regner I Mit Hjerte, Fraklip Fra Det Fjerne, Sæsonen Er Slut og helt frem til Til Skaberens Fulde Tilfredshed, mens den kaster et blik på den danske befolknings tilstand gennem 70'erne, 80'erne, 90'erne og i det nye årtusind.

På scenen medvirker skuespillerne Jesper Asholt og Jacob Morild samt guitaristen, komponisten og kapelmesteren Lasse Schmidt og pianisten, komponisten og Kapelmesteren Morten Wedendahl. De fire står også sammen om sammensætning og arrangement. Instruktør er Jacob Morild, producent er Café Liva, og forestillingen varer 110 min. med pause. Entré: 260 kr. Lokation: Gimle.

Dette sker også nær dig

Teater