Med klaver og operasang tager denne interaktive børnekoncert de mindste med ind i en musikalsk skov, hvor blomster, træer og syngende dyr dukker op undervejs. Musikken er klassiske stykker af Brahms, Bach og Beethoven, som her får nye klæder gennem leg, fortælling og nyere rytmiksange.
Børnene inviteres til at synge og bevæge sig med, så de bliver en del af musikuniverset. Koncerten er målrettet børn i alderen 3-7 år og musikken leveres af Svafa Thorhallsdottir og Christina Bovin.








































