IK Hellas inviterer til atletiktræning for børn og unge fra 12 år. Træningen er alsidig og lægger vægt på god teknik i de enkelte discipliner.
Der trænes blandt andet løbeteknik og sprintstart, hækkeløb, springteknik og kasteteknik, herunder med medicinbold. Samtidig arbejdes der med kondition og styrke, som giver bedre forudsætninger for gode resultater og hjælper med at forebygge skader. Øvelserne er varierede med mange lege, så træningen aldrig bliver ensformig.































































