Danskere mellem 18 og 24 år er nu den aldersgruppe, der er mest villig til at betale for nyheder på nettet. Det viser rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2026, som Roskilde Universitet omtaler i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten har 26 procent af de 18-24-årige betalt for et online nyhedsmedie det seneste år. Dermed ligger de unge foran de 55-64-årige, hvor 23 procent har betalt for digitale nyheder i samme periode.
Udviklingen peger på et tydeligt skifte i danskernes medievaner. Hvor betalingsvillighed tidligere især har været forbundet med ældre brugere og traditionelle medier, viser de nye tal, at de yngste voksne i stigende grad også finder penge frem, når indholdet opleves som relevant nok.
Unge vælger nichemedier frem for klassiske nyheder
Rapporten peger samtidig på, at unge og ældre ikke betaler for det samme. De 18-24-årige vælger typisk specialiserede nyhedstjenester, som retter sig mod bestemte interesser. Det kan være indhold om erhverv, teknologi eller hobbyområder.
De ældre aldersgrupper er derimod fortsat mere tilbøjelige til at betale for abonnementer hos traditionelle nyhedsorganisationer som store aviser og tv-stationer. Det siger noget om, at betalingsviljen ikke kun handler om alder, men også om hvilken type journalistik og format man foretrækker.
Professor Kim Schrøder fra Roskilde Universitet, der leder den årlige danske analyse, siger i pressemeddelelsen: “Det er en udvikling, vi har kunnet spore gennem de senere år, hvor betalingsvilligheden hos den målgruppe er vokset støt.”
Midtergrupperne halter stadig bagefter
Selv om de unge nu topper statistikken, er det ikke alle aldersgrupper, der følger med. Rapporten viser, at de 35-44-årige og de 45-54-årige fortsat er de mindst tilbøjelige til at betale for et nyhedsmedie online.
Det kan hænge sammen med, at netop de grupper ofte har mange faste udgifter og samtidig er vant til et digitalt nyhedsmarked, hvor meget indhold længe har været gratis. Rapporten går ikke i dybden med årsagerne, men tallene viser, at betalingsmønstret i Danmark langt fra er ens på tværs af generationer.
Blandt de unge, der har betalt for nyheder det seneste år, har en betydelig del gjort det som engangsbetaling. Det gælder 20 procent. Det tyder på, at fleksible betalingsformer også spiller en rolle for de yngste brugere, selv om løbende abonnementer stadig er den mest udbredte model samlet set.
Danmark ligger efter Norge og Sverige
Ser man på hele befolkningen, er danskernes samlede villighed til at betale for nyheder på nettet steget til 20 procent i 2026. Det er en fremgang på ét procentpoint sammenlignet med året før, men stigningen er ifølge rapporten ikke statistisk signifikant.
De unges vigtigste grunde til at betale er ifølge undersøgelsen, at de får adgang til brugbart indhold, som ikke findes andre steder, eller til stof de gerne følger som tidsfordriv. Det understreger, at betalingsvilje i høj grad hænger sammen med oplevet værdi og ikke nødvendigvis med loyalitet over for bestemte mediehuse.
I nordisk sammenhæng ligger Danmark dog stadig et stykke efter nabolandene. Norge topper med en betalingsvillighed på 40 procent, mens Sverige ligger på 32 procent. Ifølge rapporten skyldes det blandt andet, at brugerne i de to lande i højere grad prioriterer at betale for lokale nyhedsmedier online. Det kan blive et vigtigt pejlemærke for danske medier, hvis de vil have flere til at tegne abonnement i de kommende år.
