Flåtsæsonen er længere, end mange tror, og flere af de mest udbredte forestillinger om flåter holder ikke vand. Det er konklusionen fra to forskere ved Roskilde Universitet, som i Boserup Skov har gennemgået 10 myter og fakta om flåter.
Det er postdoc Mette Frimodt Hansen og professor Karen Angeliki Krogfelt fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, der forklarer, hvad der faktisk passer, og hvad der ikke gør. Gennemgangen giver et mere nøgternt billede af et dyr, som mange forbinder med både sygdom og usikkerhed, når de færdes i naturen.
For roskildensere er emnet oplagt aktuelt, fordi gennemgangen netop tager udgangspunkt i Boserup Skov, hvor mange bruger stierne til gåture, løb og udflugter. Budskabet fra forskerne er ikke, at man skal holde sig væk, men at man skal kende fakta.
Det passer – og det passer ikke
En af de påstande, forskerne vurderer som sandsynlig, er, at der kommer flere flåter. Der findes ikke et endeligt bevis, men ifølge Mette Frimodt Hansen er der flere forhold, som peger i den retning. Varmere temperaturer og færre frostdøgn giver flåterne en længere aktiv periode, også uden for den klassiske højsæson.
En anden udbredt misforståelse handler om vaccination. Mange siger, at de er vaccineret mod flåter, men det er ifølge forskerne forkert. Man kan vaccineres mod TBE-virus i risikoområder, men ikke mod selve flåtbid eller andre flåtbårne sygdomme som borreliose. Karen Angeliki Krogfelt siger: “Jeg oplever ofte, at folk siger, de er vaccineret mod flåter, men det er de ikke. Det kan de ikke være.”
Forskerne afviser også flere gamle forestillinger om, hvordan flåter bevæger sig. De kan hverken hoppe eller flyve, og de falder heller ikke ned fra træerne. Flåter opholder sig i skovbunden og i højt græs, hvorfra de kan sætte sig fast på dyr og mennesker, der passerer forbi.
Her er nogle af de vigtigste pointer
- Det er sandsynligt, at flåter er blevet flere, blandt andet på grund af mildere vejr.
- Man kan ikke vaccineres mod flåter, kun mod TBE-virus i relevante områder.
- Flåter hopper ikke, flyver ikke og falder ikke ned fra træer.
- Der er ikke videnskabeligt belæg for, at flåter især sidder på bregner.
- Et flåtbid kan i nogle tilfælde føre til allergi over for kød via stoffet alpha-gal.
- Det er ikke nødvendigt at skrue en flåt ud – den kan trækkes ud med en pincet.
- Flåter og tæger er ikke det samme. Flåter er spindlere, mens tæger er insekter.
- Man bliver ikke altid syg af et flåtbid, selv om nogle flåter bærer sygdomme.
Et af de mere opsigtsvækkende punkter er, at flåtbid i nogle tilfælde kan føre til kødallergi. Det skyldes kulhydratet alpha-gal, som findes i flåtens mave-tarm-kanal og spytkirtler. Hvis det overføres ved bid, kan kroppen danne antistoffer, som senere kan udløse allergiske reaktioner ved indtag af kød fra blandt andet ko, gris, hjort og lam.
Samtidig understreger forskerne, at risikoen for sygdom efter et flåtbid ofte overvurderes. Omkring en tredjedel af flåterne i Danmark bærer borrelia-bakterien, men det betyder ikke, at alle bid fører til sygdom. TBE-virus findes kun hos meget få flåter herhjemme, selv om sygdommen kan være alvorlig.
Praktisk viden for dem, der færdes i naturen
Hvis man finder en flåt på kroppen efter en tur i skoven eller højt græs, er rådet enkelt: Fjern den med en pincet. Det er ikke afgørende, om man vrider eller bare trækker, så længe flåten bliver fjernet. Mette Frimodt Hansen siger: “Man skal ikke nødvendigvis skrue dem ud.”
Forskerne peger også på, at der stadig er ting, man ikke ved nok om. Mette Frimodt Hansen er i gang med at undersøge, hvor på kroppen skovflåter oftest bider sig fast. Den viden skal blandt andet komme fra et spørgeskema, som borgere kan udfylde.
For dem, der bruger Boserup Skov og andre grønne områder i og omkring Roskilde, er konklusionen først og fremmest, at naturturen ikke behøver blive droppet. Men flåter er en del af virkeligheden i dansk natur, og derfor er det værd at kende forskel på myter og fakta, før man går ud i skovbunden.
