Runde, geleagtige kugler i vandkanten fik for nylig en familie til at undre sig under en tur i Kællingehaven ved Roskilde Fjord. Kuglerne flød rundt i vandet, og synet var så usædvanligt, at Helle Parslev og hendes søn reagerede med det samme.
Det viste sig dog hurtigt, at forklaringen ikke var forurening eller affald, men et helt naturligt fænomen fra fjordens dyreliv. Ifølge fagfolk er der tale om ægkapsler fra børsteorm.
Helle Parslev fortæller, at oplevelsen skilte sig ud fra, hvad familien normalt ser i området. “Det er noget, vi aldrig har set før, og vi undrede os over, hvad det mon er,” siger hun.
Eksperter peger på børsteorm
Billeder af fundet er blevet vurderet af flere fagfolk, herunder eksperter med marin og biologisk indsigt. Vurderingen er samstemmende: De runde klumper stammer efter alt at dømme fra børsteorm.
Hos Aarhus Universitet peger Helle Buur, akademisk medarbejder ved Institut for Ecoscience med fokus på marin biodiversitet og eksperimentel økologi, på, at de særlige kugler passer med børsteormenes formering. “De geleagtige runde kugler er ægkapslerne fra børsteorm,” lyder vurderingen.
Det er ikke nødvendigvis noget, de fleste strandgæster straks genkender. Børsteorm er kendt af mange lystfiskere og naturinteresserede, men deres ægkapsler er langt mindre synlige i den brede offentlighed. Derfor kan synet let virke både fremmed og lidt ulækkert, selv om det er en del af et sundt marint kredsløb.
Et dyr de fleste kender – uden at vide det
Mange danskere kender især sandorm som agn til fiskeri, men børsteorm dækker over langt flere arter. Der findes ifølge de oplyste vurderinger omkring 500 forskellige slags børsteorm i danske farvande, og enkelte arter kan blive op mod en meter lange.
Den lokale naturkender Jørgen Brink Hansen, pensioneret biolog og ferskvandsøkolog med mange års kendskab til Roskilde Fjord, peger på, at fundstedet er interessant i sig selv. Bunden i Kællingehaven er kendt for at rumme store mængder sandorm, og derfor kan æggene meget vel stamme fra netop den type børsteorm.
Han vurderer samtidig, at tidspunktet kan være lidt usædvanligt. Normalt ses gydningen senere på året, men ændringer i temperatur og klima kan påvirke rytmen i havmiljøet. Det gør ikke fundet mindre naturligt, men det kan være en forklaring på, at lokale oplever noget, de ikke tidligere har lagt mærke til.
Sværmning er et særligt naturfænomen
Børsteormenes formering er i sig selv et bemærkelsesværdigt naturfænomen. Når de gyder, kommer ormene op fra sandet og svømmer rundt i vandet for at finde en artsfælle. Den adfærd kaldes sværmning og forbindes ofte med fuldmåne i februar og marts.
Netop sværmningen er mere kendt end selve æggene. De rødlige orme kan i perioder skabe et markant syn i vandet, som mange naturinteresserede lægger mærke til. Ægkapslerne er derimod mere diskrete, indtil de pludselig samler sig i større mængder og vækker opsigt, som det skete i Roskilde Fjord.
Børsteorm spiller en vigtig rolle i det marine økosystem. De er føde for blandt andet fladfisk, havørred og kystfugle, og samtidig er de eftertragtede som levende agn blandt lystfiskere. Derfor er de små gelékugler ikke bare en kuriøs detalje i vandkanten, men også et tegn på aktivitet i fjordens fødekæde.
For besøgende ved fjorden er konklusionen enkel: De mærkelige kugler kan se sære ud, men de er en naturlig del af livet under overfladen. Og netop den slags fund minder om, hvor meget der foregår i danske fjorde, som de færreste normalt får øje på.
