Et muligt datacenter ved Bjæverskov bliver fremhævet som en gevinst med op mod 150 arbejdspladser, overskudsvarme til fjernvarmenettet og nye grønne områder omkring byen. Men bag de positive løfter står en række spørgsmål, som endnu ikke er besvaret offentligt.
Det gælder især, hvor mange varige job et anlæg reelt vil skabe, om overskudsvarmen faktisk kan bruges lokalt, og hvilke konsekvenser projektet kan få for naboer, landskab og elforbrug. Det er centrale spørgsmål, når et stort anlæg kan komme tæt på boliger i området ved Bjæverskov.
Debatten er aktuel, fordi datacentre fylder meget fysisk, bruger store mængder strøm og ofte bliver præsenteret som grønne investeringer. Men gevinsterne er ikke nødvendigvis så enkle at gøre op, som de først kan lyde.
Forskning peger på usikkerhed
Caroline Anna Salling fra Roskilde Universitet, som har skrevet ph.d. om datacentre, peger på, at der lige nu er stor interesse for at tiltrække den type anlæg. Hun advarer samtidig mod at tage de lovede gevinster for givet.
“Lige nu er der et kæmpe gold rush inden for datacentre. Men om det kommer til at blive den skattekiste, som så mange prøver at lægge billet ind på, er reelt svært at vide,” siger Caroline Anna Salling.
Hendes pointe er ikke, at datacentre ingen værdi har. Men hun udfordrer blandt andet forestillingen om, at mange arbejdspladser automatisk følger med, og at overskudsvarme uden videre bliver en lokal grøn gevinst.
Branchen peger selv på, at datacentre også skaber aktivitet under byggeriet og hos leverandører. Det kan være entreprenører, håndværkere og andre virksomheder, som får opgaver i forbindelse med anlæg og drift. Men det ændrer ikke ved, at der er forskel på midlertidig byggeaktivitet og faste lokale arbejdspladser på længere sigt.
Når tallet op mod 150 arbejdspladser bliver brugt i debatten om Bjæverskov, er det derfor relevant at få klarlagt, hvad tallet dækker over. Er der tale om direkte ansatte i driften, afledte job eller job i anlægsfasen? Og hvor mange af dem vil realistisk være lokale?
Overskudsvarme er ikke altid en sikker gevinst
Et andet centralt argument for datacentret er muligheden for at sende overskudsvarme ind i fjernvarmenettet. Det lyder umiddelbart som en oplagt grøn løsning, men erfaringerne fra Danmark viser, at det langt fra sker alle steder.
Ifølge en opgørelse fra Energistyrelsen bliver overskudsvarmen kun udnyttet på fire ud af 50 datacentre i Danmark. Branchen selv oplyser tallet til syv og erkender samtidig, at det ikke er godt nok.
Det gør spørgsmålet konkret for Bjæverskov: Er der teknisk og økonomisk grundlag for, at varmen faktisk kan bruges? Og findes der en løsning, som er mere end en mulighed på papir? Før de svar ligger klart, vil overskudsvarme være et potentiale snarere end en sikker lokal gevinst.
For naboer og borgere i området er det netop den forskel, der er vigtig. Hvis varmegevinsten bliver brugt som argument for projektet, må det også være tydeligt, hvor realistisk den er, og hvem der i givet fald får glæde af den.
Naboer frygter støj og påvirkning af området
Placeringen er også en væsentlig del af diskussionen. Naboer har peget på, at datacentret kan komme ganske tæt på boliger, og at de blandt andet frygter støj. Den bekymring bør indgå tungt i vurderingen af projektet, fordi generne vil være meget konkrete for dem, der bor nær anlægget.
Datacentre fylder i landskabet, og de kræver samtidig store mængder strøm. Det er ikke kun et lokalt spørgsmål, men også et nationalt. Folketinget har netop besluttet, at store datacentre som udgangspunkt skal bagerst i køen til det pressede elnet. Samtidig arbejder regeringen på en strategi for, hvor mange datacentre Danmark skal have, hvor de skal ligge, og hvad de skal bidrage med.
“Men vi skylder de mennesker, der potentielt skal døje med generne, at tage debatten på et oplyst grundlag.”
Det er i sidste ende kernen i sagen ved Bjæverskov. Et datacenter kan godt have værdi for samfundet uden nødvendigvis at skabe hundredvis af lokale job. Men hvis et lokalsamfund skal lægge jord til et stort anlæg med mulige gener, bør beslutningen træffes på baggrund af dokumenterede fakta om arbejdspladser, varmeudnyttelse, støj, placering og belastning af infrastrukturen.
Først når de svar ligger klart, bliver det muligt at vurdere, om projektet er en reel gevinst for området ved Bjæverskov – eller om forventningerne er større end den dokumenterede effekt.
