Yin Yoga med Elena Kærsgaard er en rolig yogaform, hvor du arbejder med bindevævet, øger smidigheden og skaber mere indre ro. Øvelserne består af siddende eller liggende stræk, som holdes i tre til fem minutter ad gangen.
Gennem samspillet mellem stræk og åndedræt løsnes spændinger i muskler og led, samtidig med at nervesystemet får mulighed for at falde til ro. Arrangementet finder sted i Idrættens Hus.





