Skab en unik pude med sjæl og historie
Denne pop-up workshop inviterer dig til at forvandle dine værdifulde tekstiler til en helt personlig pude. Måske har du et broderi fra et familiemedlem, en dug fyldt med minder, eller stof fra særligt tøj – materialer der fortjener at blive brugt og set igen, i stedet for at ligge skjult væk. Her får du mulighed for at give det nyt liv og samtidig skabe noget, der udsender varme og glæde i dit hjem.
Under ledelse af instruktør Heidi Lie arbejder I med at kombinere stoffer, broderier, gamle tekstiler, knapper og andre detaljer til en pude, der helt udtrykker din personlighed. Uanset om du aldrig har syet før eller er erfaren nålekone, vil du modtage individuel vejledning hele vejen gennem processen – fra idé og materialevalg over klipning og sammensætning til syning. Der står 6 symaskiner til din rådighed, og masser af inspiration og mønstre ligger klar, så du kan arbejde i dit eget tempo og skabe netop det, du forestiller dig.
Medbring dine egne materialer – broderier, gamle duge, gardiner, stofrester, tøj med minder, knapper, pynt eller genbrudsstoffer. Hvis du har din egen symaskine, kan du selvfølgelig tage den med.
Aftenskolen serverer kaffe og te, som deltagerne selv brygger i Cirkelhusets køkken med selvafrydning. Workshoppen er støttet af Grøn Hverdag via Novo Nordisk Fonden.





