Tre timer til at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Aftenen starter med 1½ times Silent Disco. Du får høretelefonerne på og inviteres ind i din egen danseboble – samtidig med alle de andre. Musikken guider jer gennem forskellige stemninger og energier, og du danser præcis som din krop har lyst til. Der er ingen trin at lære, ingen rigtig måde at bevæge sig på – bare musik, bevægelse og frihed.
Efter dansen nyder du snacks og drikke, hvorefter I slutter aftenen i sauna. Her venter en time med varme, ro og fællesskab – kroppen får lov at falde helt ned efter dansen.
Arrangementet er for dig, der har lyst til at bevæge dig, mærke dig selv og dele en anderledes aften med andre. Du kan komme alene, der kræves ingen danseerfaring – kun lysten til at være med. Kom som du er, dans som du har lyst.
Faciliteret af Kate Aura, der arbejder med musik, bevægelse, nærvær og kropsbevidsthed – blandt andet gennem Tantra Akademiet, Copenhagen Tantra Festival og KÆRLIG Festival.










































